la Hyldesanger Øko Organico

Anatomiske og kultursociologiske kendetegn

Højde: 11 cm. 

Trækfugl: Trækker kun på grund af særlige økologiske lækkerbiskner.

Artsinddelinger: Snudesangere. Pseudoindsamler-sangere.

Familier: Egefamilien. Hyldefamilien.

Habitater: Gamle hyldetræer og smukke lavbevoksede naturområder med Bornholm og Røsnæs som de foretrukne. Hvor skov og strand mødes.

Yndlingsfarver: Bøgebladsgrøn sammenstillet med guld, råhvid og alle nuancer af blågrønne, grønne og gyldne farver.

Yndlingsplanter: Forglemmigej. Mangefrugtet væggelav. Hyldetræ. Egetræ. Oliventræ. Vindrue. Brombærbusk. Nye kartofler. Jordbær. Valnød. Forårsløg. Persille. Dild. Friske ærter. Rabarber. Granatæble. Spiselige blomster. Alle grøntsager og frugttræer.

Yndlingsbøger:  Vegetariske kogebøger: Mit grønne køkken – Grethe Schmidt. Spis dig lykkelig – Nicolay Marcus Zederlinn. Styrk dit immunforsvar – Charlotte Haig. Sund og slank med Lene Hansson. Vegetarisk køkken – Kirsten Skaarup. Spiselige vilde planter – Anemette Olesen. Bornholms laver – Eric Steen Hansen. Egeekspeditioner – Ole Lejbach. 

Motto: Hvor der er gærende kræfter, spirer det året efter.

Yndlingssange: Lay Lady Lay – Bob Dylan. Se det summer af sol over engen – Pernille Bach/Melodi: Stephen Foster/Tekst: Holger Drachman. Marken er majet – Melodi: Folkemelodi/Tekst: Mads Hansen.  

Kunst – kultur – interesser: Økologisk kost. Basisk kost. Antiinflamatorisk kost. Frugter. Grøntsager. Spiselige blomster. Hokkaidosuppe. Grøntsagsmarker. Kornmarker. Spise i naturen. Naturplanteskolen, Hedehusene. Grenness-minde, Tåstrup. Kallerup Stalddørssalg, Kalundborg. Atelier Skoven, Sorø. Butik og café Localbyme, Musicon, Roskilde. Høstmarkeder. Høste vindruer på Røsnæs Vingård. Cykle og vandre i naturen. Mindfulness i forhold til mad. Danmarks Naturfredningsforening. NOAH Friends of Earth Denmark. Greenpeace.

La Hyldesanger i aftensol ved Suserenden, Norresan.

Øjnene, der er omkransede af naturfarvede øjenbrynsvipper, er specielt dejlige. I det salige, sene eftermiddagslys, hvor klipperne er guldglødende, og når la Hyldesanger er i den helt rette stemning, kan hendes øjne, der changerer fra lys blå over blåsort til gylden, antage det helt særligt bedårende, forglemmigejsblå blik, der netop får én til at tænke: “Jeg glemmer hende aldrig.” Når hun sidder der med sin fremvisningsskål i munden og nyder livet intensivt, er hun så dejlig, at det næsten kan få enhver til at få lyst til at spise økologisk.

Jeg vil dog hævde, at det er bedre, at man spiser økologisk, fordi man har forstået, hvor sundt det er, end fordi man er faldet pladask for la Hyldesangers smukke, lyseblå øjne.

Gad vide, hvordan hun selv begyndte at spise økologisk? Nå, jeg kan jo bare spørge hende.

Her kommer så en lille del af la Hyldesangers svar – resten kan du læse i bogen – At spise økologisk er sundest. Man indtager færre giftstoffer. Men også i økologiske fødevarer kan der være sprøjterester. Bare i langt mindre mængde. Desværre får vi også forskellige giftstoffer gennem luftforurening og forurenet drikkevand. 

For en del frugter og grøntsagers vedkommende gælder det, at hvis man ikke kan finde dem som økologiske, så vil der ofte være langt færre sprøjterester i danske frugter og grøntsager end i udenlandske. Nu kan man jo desværre godt leve usundt, selv om man spiser økologisk. Det noget firkantede eksempel kunne være, at man stort set levede af økologisk brød, ost og chokolade. Så ville man helt klart komme til at mangle en masse vitaminer og sporstoffer. Og ens pH-balance ville blive forrykket. Man ville blive for ‘sur’. 

At spise sundt er kompliceret. Der er meget at tage stilling til. For meget, synes jeg nogle gange. Så jeg kan godt blive rigtig træt – sådan opgivende – ssssssssssssh, sig det ikke til nogen, men når jeg slet ikke orker mere, så går jeg ind i et mørkt rum, lukker døren og spiser tre poser popcorn, som jeg skyller ned med to plader pebermyntechokolade og halvanden liter cola. Men ingen har set det. Heller ikke jeg.

Andre gange opsøger jeg kostvejledninger. Jeg har snuset til en del forskellige. Enten på kurser eller i bøger.

En del kostvejledninger har råd, der er sammenfaldende med andre kostvejledninger. Og så bliver jeg meget glad og føler mig bekræftet og synes, at jeg er ved at få styr på det. Andre gange er forskellige kostvejledningers råd i direkte modstrid med hinanden. Så bliver jeg forvirret og synes, det er svært, så nu har jeg lært mig nogle enkle regler, som jeg følger:

Mest mulig økologisk mad. Mest mulig basisk mad. Mest mulig grøn mad. Mest mulig råkost.

Og jeg tænker:

La Hyldesanger og Rosa finder roen la’r sig lattebeværte af koen
La Hyldesanger og to af hendes langt-ude-slægtninge, Markedsmonsteret 2013 det Majshårede og Tvepotet NæsehornsDinosaurungen.

To gange om året fyldes jeg af den inderligste glæde og begejstring. Den ene er om foråret, når alt spirer og springer ud, og luften fyldes af solvarme og fulgekvidder – da bliver jeg overvældet af en vældig lyst til slippe alt og tage ud i naturen, se bøgeblade vifte i vinden, mærke blæsten bide i kinden, la’ solens varme kælen blødgøre sjælen, finde roen, bli’e lattebeværtet af koen. Den anden er i sensommeren, hvor frugter og bær modnes og bugner i skøn overflod. Så tager jeg på høstmarked sammen med mine venner, de 20 andre forUnderlige fugle og mine langt-ude-slægtninge.

udpluk af bogens tekst

På det frydefulde, farvestrålende høstmarked
samler vi citroner
græskar, gulerødder og løg
persille, peber og blomkål
laver bål og koger suppe
i et skovbryn nær stranden
nyder maden og hinanden
så bli’r det tid til dessert
det er slet ikke svært
langs skoven vi driver
selv om vi ved, du river
det er nem’li der, de er
dine svulmende bær
saftige og store
nemme at spore
vi river ben og flænger fjer itu
ska’ pas på ik’ at bli’ nøgne nu
torne stikker os vældi’ vildt
solen varmer os så gult og mildt
brombærrene smelter i munden
højdepunktet i sensommerstunden.