Øjnene, der er omkransede af naturfarvede øjenbrynsvipper, er specielt dejlige. I det salige, sene eftermiddagslys, hvor klipperne er guldglødende, og når la Hyldesanger er i den helt rette stemning, kan hendes øjne, der changerer fra lys blå over blåsort til gylden, antage det helt særligt bedårende, forglemmigejsblå blik, der netop får én til at tænke: “Jeg glemmer hende aldrig.” Når hun sidder der med sin fremvisningsskål i munden og nyder livet intensivt, er hun så dejlig, at det næsten kan få enhver til at få lyst til at spise økologisk.

Jeg vil dog hævde, at det er bedre, at man spiser økologisk, fordi man har forstået, hvor sundt det er, end fordi man er faldet pladask for la Hyldesangers smukke, lyseblå øjne.

Gad vide, hvordan hun selv begyndte at spise økologisk? Nå, jeg kan jo bare spørge hende.

Her kommer så en lille del af la Hyldesangers svar – resten kan du læse i bogen – At spise økologisk er sundest. Man indtager færre giftstoffer. Men også i økologiske fødevarer kan der være sprøjterester. Bare i langt mindre mængde. Desværre får vi også forskellige giftstoffer gennem luftforurening og forurenet drikkevand. 

For en del frugter og grøntsagers vedkommende gælder det, at hvis man ikke kan finde dem som økologiske, så vil der ofte være langt færre sprøjterester i danske frugter og grøntsager end i udenlandske. Nu kan man jo desværre godt leve usundt, selv om man spiser økologisk. Det noget firkantede eksempel kunne være, at man stort set levede af økologisk brød, ost og chokolade. Så ville man helt klart komme til at mangle en masse vitaminer og sporstoffer. Og ens pH-balance ville blive forrykket. Man ville blive for ‘sur’. 

At spise sundt er kompliceret. Der er meget at tage stilling til. For meget, synes jeg nogle gange. Så jeg kan godt blive rigtig træt – sådan opgivende – ssssssssssssh, sig det ikke til nogen, men når jeg slet ikke orker mere, så går jeg ind i et mørkt rum, lukker døren og spiser tre poser popcorn, som jeg skyller ned med to plader pebermyntechokolade og halvanden liter cola. Men ingen har set det. Heller ikke jeg.

Andre gange opsøger jeg kostvejledninger. Jeg har snuset til en del forskellige. Enten på kurser eller i bøger.

En del kostvejledninger har råd, der er sammenfaldende med andre kostvejledninger. Og så bliver jeg meget glad og føler mig bekræftet og synes, at jeg er ved at få styr på det. Andre gange er forskellige kostvejledningers råd i direkte modstrid med hinanden. Så bliver jeg forvirret og synes, det er svært, så nu har jeg lært mig nogle enkle regler, som jeg følger:

Mest mulig økologisk mad. Mest mulig basisk mad. Mest mulig grøn mad. Mest mulig råkost.

Og jeg tænker:

Hvor der er gærende kræfter, spirer det året efter.