Storkæftet Peberfugl
Anatomiske og kultursociologiske kendetegn
Højde: 29 cm.
Trækfugl: Trækker til alle badestrande og havområder.
Artsinddelinger: Fertilitetsekshibitionister. Snabel-sangere.
Familier: Peberfrugtfamilien.
Habitater: Havet omkring Danmark. Har et særligt forhold til Røsnæs.
Yndlingsfarver: Torskemundens lyse og mørkegule hoveder i selskab med blågrønne marehalm og strandkål, lidt stærk grøn og et pift af hvid snerle og frådende bølger.
Yndlingsplanter: Torskemund. Hvid snerle. Blå pragt-snerle. Marehalm. Strandkål.
Yndlingsbøger: Kyst – Ben Woodhams. Stemmens kraft – Lisbeth Hultman.
Motto: Havet, pas på havet, vort moderlige hav.
Yndlingssange: I Want to Break Free – Freddie Mercury, Quen. The Sound of Silence – Simon & Garfunkel. Every-body’s Talking – Harry Nilsson.
Kunst – kultur – interesser: Elsker havet, kilder, elve og vand i bred forstand. Forkæmper for beskyttelse af hav og drikkevand. Badning. Vinterbadning. Al form for renselse. Sne. Rengøring. Cykelture. Chilipeber. Peber. Krydderier. Friske valnødder. Tegninger af chilipebre. Stemmetræning. Filmen Jonathan Livingston Seagull. Roundup-bekæmpelse.
Når jeg ser Storkæftet i hendes karakteristiske positur med opadstræbende storkæft, kækt vandrende derudad med kroppen spændt og tændt i handlekraft, tænker jeg: “Åh, sådan ville jeg også gerne se ud, hvis jeg var en fugl” Og så råber jeg: “Hvor ser du stolt ud.” På et splitsekund svarer Storkæftet tilbage: “Det er, fordi jeg er stolt. Selv om det overhovedet ikke er min fortjeneste, mærker jeg gang på gang, at jeg, samtidig med at jeg er dybt taknemmelig over at bo i et land med så mange øer og så megen kystlinje, også er stolt over det. Jeg betragter det som en stor rigdom. Jeg er havelsker. Jeg beruses af den følelse af frihed, havet giver mig.
strande for plastik og gamle fiskenet.
Fiskenet i turkis, orange og blå
jeg kan knap forstå
at dette vilde virvar er farligt affald.
Min elcykel er ny
jeg stikker næsen i sky
i kumulus som flødeskum
og blå septemberhimmel
jeg cykler med fem i syvende
til havet omkring Danmark
danser dejligt op ad stejle stier
cykler langt og længe
forbi mark og vænge
blikket følger bakkens bue
over græs og tue
møder mosen dybest nede
en hare springer op
og så blandt strandens stene
med bølgerne alene
bader vi i fløjlsblødt hav”
Nu summer glyfosaten som tusind fluer i mine ører, og jeg søger mod havet til The Sound of Silence og lyden af bølge-skvulp. Jeg ser en pensel med et par blå dun på skaftet ligge og flyde. Idet jeg går hen for at samle den op, opdager jeg, at der står noget på stenen foran mig, og jeg fornemmer en stor skygge på himlen over mig. Jeg kikker op. Storkæftes blå blik glimter mod mig, og i samme nu flækker hendes næbkæft i et mægtigt brøl på én gang både dybtrungende og kærligt:
“HAVET, PAS PÅ HAVET, VORT MODERLIGE HAV.”
udpluk af bogens tekst