Ringhattet Skønhedssamlersanger
Anatomiske og kultursociologiske kendetegn
Højde: 15 cm.
Standfugl: Trækker undtagelsesvis, hvis der er særlige frø og frøkapsler at samle.
Artsinddelinger: Pseudoindsamlersangere. Snude-sangere.
Familier: Bøgefamilien. Egefamilien.
Habitater: Gamle landbohaver. Botaniske haver. Parker. Skove. Urtehaver. Gartnerier. Frugtplantager. Høstmarkeder. Sommerhabitat ved Fosforitten ved Arnager, Bornholm.
Yndlingsfarver: Guld sammenstillet med bøgebladsgrøn.
Yndlingsplanter: Bøgetræ. Egetræ. Alle træer, buske og planter med smukke og spændende frøstande. Alle varianter af valmue. Oksetunge. Agerkohvede. Kaprifolie. Hornviol. Skønøjenfryd. Perlemorspenge. Alle vilde blomster.
Yndlingsbøger: Farve-flora, Lademanns naturfører – Jørgen Kjerulf Petersen. Egeekspeditioner – Ole Lejbach. Træer i Danmark – Roger Phillips. Flower Fairies – Cicely Mary Barker. Vilde naturhaver – Jens Thejsen. The History of beads – Lois Sherr Dubin. Asian Jewellery – Bérénice Geoffroy-Schneiter.
Motto: Læg mærke til, hvad der sker i dit liv, som du gerne vil have til at fortsætte med at ske.
Yndlingssange: En vej går ind i himlen, hvor jeg bor – Halfdan Rasmussen.
Kunst – kultur – interesser: At kreere smykker af frø, frøkapsler og andre naturmaterialer. Indsamle frø og frøkapsler. Dyrke valmuer. Er ansvarlig for indsamling af agernskåle og fordeling af disse. Male på frø og frøkapsler. Tegne frø og frøkapsler. Tegne tekstilmønstre ud fra frø og frøkapsler. Fremstille håndgjort papir og tegne på det. At omdøbe blomster og omskrive sangtekster.
Allerede som unge havde jeg en særlig glæde ved at ordne små, fine ting i grupper. Jeg elskede at lege med min mors knapper. Jeg vendte bunden i vejret på knapdåsen og tømte den på spisebordet. Så begyndte jeg at gruppere knapperne.
knapper der var store
knapper der var små
knapper med guldkanter på
og dem der var blå
dem der var grønne
og dem der var skønne
dem der var hvide
og dem der var blide
dem der var til babyer
dem der var brune
og mest til mænd
de blev sådan lagt
i orden efter farvepragt
Jeg er smykkedesigner, tekstildesigner og papirmager. Da jeg begyndte at undervise i papirmageri, skærpede det den interesse, jeg i forvejen havde for tørrede planter, græsser, frø og frøkapsler, og specielt om efteråret indsamler jeg alt, hvad jeg på nogen måde kan forestille mig vil have en god effekt i papiret. Men mange af de små, delikate frøkapsler er for store og for tykke til at kunne integreres i papiret. Alligevel har jeg ikke smidt dem ud, dertil fascinerer de mig alt for meget.
Mit arbejdsbord er et slaraffenland af alle disse fine sager. Jeg begynder at lægge dem op i grupper, nøjagtigt som jeg gjorde med min mors knapper. Jeg gør det udelukkende for min fornøjelses skyld. Det giver mig en stor tilfredsstillelse. Det er meditativt.
Impulsivt begynder jeg at tegne de forskellige naturting, der ligger på mit bord. Fine tegninger. Massens ornament. Jeg bliver så glad, jeg kan komme op at ringe over hvert et blad og hvert et strå, vinden puster på. Nogle tegninger bliver til tekstilmønstre.
Ser du det evigt
gentagne afvekslende
naturens mønster?
oh var jeg guldsmed og akeleje:
Her er bælgkapsler fra akelejer. Jeg skiller dem forsigtigt fra hinanden og lægger dem op side ved side, række for række. De er for skrøbelige til smykker, men tegnet med en fin streg bliver de en fryd for øjet. Og var jeg guldsmed, var jeg straks gået i gang med at skabe vedhæng efter vedhæng af disse bælgkapselformer i det tyndeste guld og sammensætte dem som et gammelt egyptisk halssmykke tilføjet spinkle perler i blå lapis lazuli og rød karneol.
Sikkert store orangerøde valmuer.
sikkert orange Gudhjem-valmuer eller måske gule valmuesøstre.
På mit bord ligger også de stive og tørre svøbblade, der stod tilbage, hvide og perlemorsblanke, skinnende i solen, da knop-urten var visnet. Jeg skærer den frynsede kant af dem, og tilbage står en rund, svagt hvælvet kurvbund. Der er absolut ingen tvivl: De vil pryde et smukt, brunt øre. Min lille dolk er kommet i skærehumør. Nu er det valmuekapslerne, der får skåret ‘lågene’ af. Dem vil jeg også tegne. Små flade rosetter, buede eller mere takkede i kanten, alt efter hvilken valmue de stammer fra. Og så, før jeg ved af det, har jeg limet en ørestik på bagsiden og tilføjet et tyndt lag bladguld i afskallet udgave. Nu ligner de et kostbart smykke fra en arkæologisk udgravning.
Jeg husker min fryd, da jeg som unge skrællede bark af en gren og fik skåret nogle stykker, der var så lange, at de kunne nå rundt om hovedet på mig, og jeg dermed kunne lave mig en høvdingeprydelse – nu er saligheden lige så stor: Jeg er egyptisk dronning med guldørering.
Det mindste, der er skabt, er STORT.
I forbindelse med efterårsindsamlingen af agernskåle holder vi altid et agernskåls- og familieorienteringsmøde. Her fordeler vi skålene mellem os, og vi planlægger, hvornår vi igen skal mødes for at male vores skåle med de smukke farver i bøgebladsgrøn, turkis, ultramarin og guld.
udpluk af bogens tekst