Rosinrunken Arnagerklinteklire
Anatomiske og kultursociologiske kendetegn
Højde: 2 cm.
Trækfugl: Trækker fra Arnagerklinten til Kreta.
Artsinddelinger: Fertilitetsekshibitionister.
Familier: Ingen kendte.
Habitater: Arnagerklinten, Bornholm. Preveli Beach, Sydkreta.
Yndlingsfarver: Alle nerieblomstens nuancer fra nyudsprungen rosa til vissen brun. Forskellige nuancer af grønne farver, der glider over i hinanden. Stikbusken astividas farver fra lys grå, næsten hvid, over lys blågrå til blåsort og okker. Arnagerklintens farver.
Yndlingsplanter: Stikbusken astivida, der vokser i den kretensiske phrygana. Neriebusk. Theophrastus, den kretensiske daddelpalme.
Yndlingsbøger: De syv spirituelle love for succes – -Deepak Chopra.
Motto: Leap and the net will appear.
Yndlingssange: On a Clear Day – a capella med Barbra Streisand. Have You Ever Seen the Rain – Creedence Clear-water Revival.
Kunst – kultur – interesser: Klarsyn. Sol. Tørvejr. Tilpas varme. Hav. Sejlads på havet. Friskpresset appelsinjuice. Tegning. Græsk. Arnagerklinten.
Rosinrunken Arnagerklinteklire er en lillebitte fugl med kæmpestort overblik. ”On a clear day”, når Arnagerklinten stråler helt vidunderligt smukt, sidder hun øverst oppe og can see forever.
Hendes store overblik skyldes kombinationen af hendes fysiske placering på toppen af kalkklinten og hendes ydmyge, klarsynede adfærd. Hun har iagttaget, at de fleste bruger nioghalvfems procent af deres energi på at forsvare deres synspunkter. Hun har valgt selv at give slip på dette behov, og hun har derved fået adgang til enorme energimængder, som tidligere blev spildt. Hendes store klarhed og omstillingsparathed skyldes netop det overskud, hun derved har opnået.
Hun har en lillebitte, runken, oval krop, der ligner en rosin, specielt når hovedet er trukket ned bag vingerne. Kropsfarven changerer fra dyb rød til blåsort. Hovedet er glat, glasklart og næsten rundt, oftest rødt. Fødderne er små og gemt under kroppen. Næbbet, der er sort, fremstår spidst, buet og pindeagtigt.
Højt over Arnagerklinten svæver rovfuglene, og det er for at undgå dem, at Rosinrunken Arnagerklinteklire har taget gestalt af en runken rosin, idet hun har indset, at en hvilken som helst rovfugl er totalt uinteresseret i vegetarmad.
Hun lader sig stort set aldrig slå ud. Lidt støvregn betragter hun som hyggeligt, og ved enkelte, men voldsomme byger søger hun skjul under en fugl.
Drivende danskervåd med vandet dryppende fra næbspids til halespids og angsten pulserende i kroppen drager jeg derfor fuldkommen opsvulmet af sted til Kreta og ankommer til lufthavnen i Chania. Da munden bliver tør nok til, at jeg igen kan pippe, spørger jeg straks efter det tørreste og varmeste sted på øen. ‘Tag til Rethimno og derfra stik mod syd, det vil være et godt bud,’ svares der. Og det gør jeg.
Det første, jeg ser ved ankomsten til den lille flække Agios Pavlos ud over det ørkenagtige landskab, er en klippe, der flimrer zigzagstribet i heden. Jeg glipper lidt med øjnene, flimmeret forsvinder, men klippen er stadig zigzagstribet. Nøj, et helt exceptionelt syn. Jeg begynder straks på en tegning i min skitsebog, men det bliver for varmt, jeg må gå i skygge. Der bliver jeg grebet af synet af en anden klippe, der minder mig så meget om min egen Arnagerklint og så alligevel har sit eget særpræg. Også den må jeg tegne.
udpluk af bogens tekst
